Velkommen til

Institut Sankt Joseph

En katolske skole med mere end 160 års tradition for humanistisk dannelse i et ambitiøst, internationalt og omsorgsfuldt skolemiljø.

Et trygt og godt skoleliv begynder her

Velkommen til Institut Sankt Joseph, hvor børn trives og lærer i trygge rammer med glade klassekammerater og engagerede lærere. Vi lægger vægt på trivsel, fællesskab og dannelse, så eleverne får de bedste forudsætninger for et langt og godt skoleliv. Her møder børnene et læringsmiljø, hvor faglig udvikling og sociale relationer går hånd i hånd, og hvor alle føler sig set og inkluderet.

Vi tilbyder skolestart i august og mulighed for at starte som majbarn fra 1. maj. Majbørn får en blid overgang fra børnehave til skole med fokus på leg, kreativitet og sociale relationer. De lærer skolen og SFO’en at kende, prøver små bogstavlege og matematikopgaver og vænner sig til nye rutiner på en tryg og positiv måde. Dette hjælper børnene med at føle sig sikre og godt forberedte, når de officielt starter i 0. klasse.

Hos ISJ har vi plads til alle – både på vores danske og internationale afdelinger – og vi prioriterer læring, glæde og fællesskab højt. Du kan danne dig et indtryk af skolen på hjemmesiden eller kontakte os direkte for mere information om optagelse og vores tilbud.