9. april

Besættelsen fik på mange måder direkte betydning for vores skole. På loftet skjulte søstrene folk på flugt fra nazisterne, bl.a. en lille jødisk pige. Og selv om det efterhånden nok anedes på skolen, var der ingen der sagde noget! Men det værste skete hen imod krigens slutning, hvor vores søsterskole på Frederiksberg, Institut Jeanne d’Arc, blev bombet ved en fejl, i forbindelse med englændernes  bombning af Shell-huset. Mange af de overlevende elever, lærere og søstre flyttedes til vores skole. Det er derfor, at anneksbygningen senere blev opført. I vores skolegård står i dag statuen af Jeanne d’Arc, som stod tilbage i ruinerne af den bombede skole.

Det var sidste år (2020) 75 år siden tragedien fandt sted, og en masse var arrangeret i den anledning, men det hele blev aflyst på grund af corona. Læs om hele historien her

Hvert år mindes vi disse begivenheder på ISJ, i år naturligvis meget begrænset, men det vil helt sikkert blive omtalt i historietimen.

Relaterede indlæg

Skolens ledelse stod ved skoleporten og sagde godmorgen på årets sidste skoledag. Kl. 11 samledes alle i skolegården…

På næstsidste skoledag inden sommerferien gjorde eleverne deres gamle klasselokale i stand, og flyttede til deres nye klasser….

Mandag den 22/6 2026 havde 10. klasserne dimission, tirsdag og onsdag var det 9. klassernes tur til at…

Nogle har skrevet opskrifter og bagt magiske kager samt fremstillet potions, mens andre har skrevet en avis eller…

Forleden var en gruppe drenge fra ISJ´s SFO Liljen på tur til en stor spilbutik.Der blev malet flotte…