Besøg på kunstmuseum – online

Kan man komme på museum i en corona-tid og holde fagdag i billedanalyse? Man må godt nok undvære de flotte rum og store billeder, men man kan få noget der ligner. I Billedkunst skal eleverne opleve at arbejde foran de rigtige malerier, tegne dem af og mærke den særlige stemning det giver. Men selv om Statens Museum for Kunst ligger tæt ved, så er det noget vi må tænke os til i en corona-tid. Heldigvis har SMK lagt mange af deres værker på nettet, så vi prøvede at gennemføre vores fagdag på museet alligevel! Ofte kan man på skærmen komme tættere på billederne end i virkeligheden. Det er bare stemningen der mangler. Og den frie samtale.

8i skulle i løbet af fagdagen analysere udvalgte værker og male en kopi af billedet. De arbejde i grupper, havde samtaler i plenum og arbejdede hver for sig, næsten som de ville have gjort på museet. Efter at have arbejdet med et billede længe og efter at have tegnet det af, så får man et særligt forhold til netop dette ene maleri. Eleverne må glæde sig til et gensyn med den virkelige Picasso eller Matisse, når SMK en dag åbner igen.

Og her et billede af hvordan det kunne være: 8a Billedkunst på SMK i november 2020.

Foto: Kim Broström

Relaterede indlæg

Skolens ledelse stod ved skoleporten og sagde godmorgen på årets sidste skoledag. Kl. 11 samledes alle i skolegården…

På næstsidste skoledag inden sommerferien gjorde eleverne deres gamle klasselokale i stand, og flyttede til deres nye klasser….

Mandag den 22/6 2026 havde 10. klasserne dimission, tirsdag og onsdag var det 9. klassernes tur til at…

Nogle har skrevet opskrifter og bagt magiske kager samt fremstillet potions, mens andre har skrevet en avis eller…

Forleden var en gruppe drenge fra ISJ´s SFO Liljen på tur til en stor spilbutik.Der blev malet flotte…