Alle 7. klasserne var i Helsingør

Helsingør lå helt stille hen en døsig, varm formiddag da alle 7. klasserne ankom med toget fra København. Erik af Pommeren byggede det første Kronborg, oprettede mange klostre i byen og vi besøgte det smukke Sankt Mariæ Kloster, som står endnu. Her boede munken Poul Helgesen op til reformationen; først var han stor fan af Luther men også imod kirkespaltningen. Han skrev en meget vred bog om det hele, og så forsvandt han sporløst. Vi så på byens meget gamle huse, og da en af lærernes søster bor i sådan et, var vi indenfor og fik jordbær. Vi gik efter frokost ud til havet og Kronborg, hvor vi hørte om Shakespeare, der i stykket Hamlet gjorde Helsingør verdenskendt. Det var mange informationer på én dag når man går i 7. klasse, men det var en dejlig tur! Lærere på turen var Caoimhe, Sidsel, Anna og Kim.

Foto: Elias 7b og Kim Broström

Relaterede indlæg

Skolens ledelse stod ved skoleporten og sagde godmorgen på årets sidste skoledag. Kl. 11 samledes alle i skolegården…

På næstsidste skoledag inden sommerferien gjorde eleverne deres gamle klasselokale i stand, og flyttede til deres nye klasser….

Mandag den 22/6 2026 havde 10. klasserne dimission, tirsdag og onsdag var det 9. klassernes tur til at…

Nogle har skrevet opskrifter og bagt magiske kager samt fremstillet potions, mens andre har skrevet en avis eller…

Forleden var en gruppe drenge fra ISJ´s SFO Liljen på tur til en stor spilbutik.Der blev malet flotte…