Mellemtrin
Elev på Institut Sankt Joseph, Mellemtrin
Når du er elev på Institut Sankt Joseph, vil du blive en del af flere fællesskaber. Du får din egen klasse, du bliver en del af en årgang og afdeling, og så har du hele skolen som din skole.
Hverdagen på skolen består af:
Masser af spændende fag, hvor du mødes af dygtige lærere og pædagoger, morgensang, fælles morgensang, gudstjenester, fagdage, frikvartersaktiviteter, legepatrulje, elevråd, fordybelsesuge. Vi har også en musikskole på skolen, hvor man kan gå til kor eller instrumentlære efter skoletid.
På mellemtrinnet vægter vi både den faglige udvikling og det stærke fællesskab.
Tre gange om ugen begynder vi dagen sammen i vores kirke til morgensang. Det giver en god start på dagen og styrker følelsen af at være en del af et stort og trygt fællesskab.
Fordybelsesuger og fagdage: Flere gange om året bryder vi det normale skema op. Her får børnene lov til at dykke helt ned i et emne eller et specifikt fag en hel dag eller uge
Fordelt over skoleåret har vi 15 fagdage, hvor eleverne fokuserer på et enkelt fag. En enkelt uge om året har hele skolen fordybelsesuge.
Når du går på mellemtrinnet på ISJ
Vil du opleve…
- et kreativt undervisningsmiljø
- at blive undervist i filosofi, svømning, håndværk og design, hjemkundskab og tysk/fransk
- at komme til sommergrillfest og discofest
Vil du være en del af…
- Mellemtrinsrådet, hvor du får indflydelse på din egen skolegang
- et stærkt fællesskab med din årgang
- katolske lege, hvor vi dyster mod andre katolske skoler i forskellige idrætsgrene
- DISNAC, hvor vi mødes med internationale skole og dyster i forskellige idrætsgrene
- ISJ-patruljen, der er vores egen skolepatrulje
Vil du komme på…
- retræte i 4. klasse og på lejrskole i 6. klasse
- tivolitur med alle klasser på mellemtrinnet