Majbørn

De fleste af vores kommende børnehaveklassebørn starter som majbørn 1. maj.

Formålet med at starte som majbarn er at give børnene en god og tryg overgang fra børnehaven til skolelivet. Her har vi særligt fokus på relationer, samvær og børnefællesskaber. Vi leger, er kreative og prøver kræfter med små bogstavlege og matematikopgaver. Børnene skal lære skolen og SFO’en at kende og vænne sig til nye rutiner på et nyt sted.

SFO’en “Li ljen”

Børnene har mulighed for at komme i SFO hver dag. Her har de mulighed for at være sammen med de andre børn i SFO’en eller være i et fast majbørnslokale, hvis det er der, man er mest tryg.

I SFO’en har vi fokus på de sociale kompetencer og det at kunne indgå i samspil med flere børn på samme sted.

I SFO’en bestemmer børnene selv, hvad de vil lave og lege. Børnene skal lære at træffe egne valg og tage ansvar for sig selv og hinanden inden for de givne rammer. I SFO’en tilbydes der værksteder og aktiviteter, som børnene kan deltage i.

SFO’en har åbent hver dag kl. 7.00-8.00 og igen kl. 13.30-17.00.

Vær opmærksom på at SFO´en er lukket hele juli.