Udskoling
Elev på Institut Sankt Joseph, Udskoling
Når du er elev på Institut Sankt Joseph, vil du blive en del af flere fællesskaber. Du får din egen klasse, du bliver en del af en årgang og afdeling, og så har du hele skolen som din skole.
Hverdagen på skolen består af:
Masser af spændende fag, hvor du mødes af dygtige lærere og pædagoger, morgensang, fælles morgensang, gudstjenester, fagdage, frikvartersaktiviteter, legepatrulje, elevråd, fordybelsesuge. Vi har også en musikskole på skolen, hvor man kan gå til kor eller instrumentlære efter skoletid.
Udskolingen på ISJ
I udskolingen vægter vi både den faglige udvikling og det stærke fællesskab.
Vi mødes til morgensang to morgener i løbet af ugen i vores kirke, hvor vi taler om ugens indhold og slutter med bøn og sang. Det giver en god start på dagen og styrker følelsen af at være en del af et stort, trygt fællesskab.
Fordybelsesuger og fagdage: Flere gange om året bryder vi det normale skema op. Her får eleverne lov til at dykke helt ned i et emne eller et specifikt fag en hel dag eller uge
Når du går i udskolingen, vil du opleve…
- et trygt og omsorgsfuldt miljø og et stærkt fællesskab
- at fagligheden prioriteres højt og undervisningen varetages af passionerede lærere
- at projektarbejdsformen prioriteres og manifesteres i en projektopgave
- at tage et socialt ansvar, når du er i social praktik i 8. klasse og i løbet af temaugen Ansvar for medmennesket og verden
Når du går i udskolingen, vil du være en del af…
- et skolemiljø, hvor elevernes stemmer bliver hørt gennem elevrådet og ved politiske debatter og skolevalg
- Katolske Lege, hvor elever i 7. og 8. dyster mod andre katolske skoler i forskellige idrætsgrene
- en årsfest for elever fra 8.-10. klasse spiser, danser og griner sammen
- DISNAC, hvor vi mødes med internationale skoler og dyster i forskellige idrætsgrene
en musical, hvis du vælger det
Når du går i udskolingen, vil du komme på…
- Ekskursioner på fagdage
- Studietur til Rom i 8. klasse
- Retræte i 9. klasse.
- Sheltertur i Dyrehaven og studietur til udlandet i 10. klasse