ISJ i Folketinget

Så oprandt dagen endelig, mandag den 27/1, hvor Elias, Laurits og Mathias fra 9.b skulle deltage i Ungdomsparlamentsdagen sammen med 59 andre udvalgte grupper fra hele Danmark, Grønland og Færøerne. Drengene har siddet i retsudvalg om formiddagen og debatteret retslige lovændringsforslag. Her blev deres forslag om højere strafferamme til pædofile slået sammen med en anden gruppes forslag om højere strafferamme til voldtægtsforbrydere. Forslaget blev om eftermiddagen debatteret i Folketingssalen. Der blev stemt om forslaget, og det blev vedtaget. Forslaget bliver sammen de andre vedtagne lovforslag overgivet til regeringen, som vil kigge dem igennem og måske tage dem op i Folketinget som lovforslag. En lang dag (kl. 7.00-17.15) som ungdomsparlamentariker er slut for de tre “musketerer” fra ISJ, og de har fået et godt indblik i, hvordan Folketinget arbejder, og hvad det kræver at være folkevalgt politiker.

Relaterede indlæg

Skolens ledelse stod ved skoleporten og sagde godmorgen på årets sidste skoledag. Kl. 11 samledes alle i skolegården…

På næstsidste skoledag inden sommerferien gjorde eleverne deres gamle klasselokale i stand, og flyttede til deres nye klasser….

Mandag den 22/6 2026 havde 10. klasserne dimission, tirsdag og onsdag var det 9. klassernes tur til at…

Nogle har skrevet opskrifter og bagt magiske kager samt fremstillet potions, mens andre har skrevet en avis eller…

Forleden var en gruppe drenge fra ISJ´s SFO Liljen på tur til en stor spilbutik.Der blev malet flotte…