Traditioner
Her er et lille udpluk af skolens mange traditioner
Morgensang
Siden 1858 er skoledagen på Institut Sankt Joseph begyndt med morgensang. Vi mødes således stadig dagligt og synger! Det kan være en salme, en børnesang, en årstidssang, en højskolesang eller et radiohit. Herefter beder vi sammen; enten “Fader Vor” eller Frans af Assisis bøn:
“Herre, gør mig til redskab for din fred. Lad mig så kærlighed, hvor der er had. Forsoning, hvor der er splid. Tro, hvor der er tvivl. Håb, hvor der er fortvivlelse. Lys, hvor der er mørke og glæde hvor der er sorg“.
Fælles morgensang
Vores skolegård er samlingspunkt for fælles morgensang en gang om måneden. Her mødes vi alle, og byder dagen velkommen. Det er muligt for forældre at lægge vejen forbi og være med. Vi ser årstiderne skifter, trækker i overtøj, og aflyser kun i tilfælde af regn.
Oldiesklokken
I vores skolegård hænger Oldies-klokken. Klokken er en del af skolens historie, og har hængt øverst oppe i trapperummet på 4. sal, hvor den fungerede som kaldesignal for søstrene imellem portvagten i stueetagen, kirken på 2. sal og søstrenes private hjem på 4. sal. I dag har Oldies-klokken den funktion at markere hver eneste elevs tilknytning til skolen. Ved første skoledag i børnehaveklassen, ringer eleverne sig ind på Institut Sankt Joseph. Når de senere i deres skoleliv dimitterer, ringer eleverne sig ud og videre ind i Oldies.
Oldies
Når man som elev forlader Institut Sankt Joseph, og ringer sig ud med Oldies-klokken, så ringer man sig samtidig ind i Oldies. Hvert år afholdes en Oldies-aften for tidligere elever og ansatte, hvor der er mulighed for at mødes igen i kendte rammer, synge “morgensang” og mindes tidligere tider. Vi annoncerer datoen for Oldies på skolens hjemmeside
Gudstjenester
Ansvar for medmennesket og verden
Klippeklistredag
Sankt Josephs dag
Den 19. marts fejrer vi hvert år Sankt Joseph, hvor skolens værdigrundlag danner ramme for en spændende temadag.