Tur til Taize for elever i 7. og 8. klasse

Taizé er et økumenisk fællesskab grundlagt i 1940 af broder Roger. I dag bor der omkring hundrede brødre fra mange forskellige lande – med katolske og forskellige protestantiske baggrunde. Tre gange om dagen samles man i den store Forsoningskirke til bøn, – og hvert år kommer tusindvis af unge fra hele verden til Taizé for at deltage i møder og gudstjenester, hvor enkle meditative sange/bønner synges og læses på forskellige sprog. I kan læse mere om klosteret på www.taize.fr 

I forlængelse af blandt andet vores initiativer med filosofiundervisning på mellemtrinnet og retræteture på forskellige klassetrin, skal klosterturen ses som endnu en vigtig aktivitet i forhold til at arbejde med vores elevers åndelige/religiøse/spirituelle udvikling.

Disse områder står som bekendt helt centralt i ISJ´s dannelsesideal og handler grundlæggende om at kvalificere elevernes refleksioner over eget liv: Hvem er jeg? Hvad tror jeg på? Hvad er meningen med mit liv? Og hvad er mit ansvar?

Turen finder sted fra søndag den 9. august til søndag den 16. august 2020. (Det er den uge, hvor skoleferien slutter, og hvor alle elever på ISJ begynder i skole om onsdagen den 12. august).

Brev om turen og tilmelding, som allerede er udsendt til forældrene, kan findes her.

Billederne er fra sidste års tur.

 

Relaterede indlæg

Skolens ledelse stod ved skoleporten og sagde godmorgen på årets sidste skoledag. Kl. 11 samledes alle i skolegården…

På næstsidste skoledag inden sommerferien gjorde eleverne deres gamle klasselokale i stand, og flyttede til deres nye klasser….

Mandag den 22/6 2026 havde 10. klasserne dimission, tirsdag og onsdag var det 9. klassernes tur til at…

Nogle har skrevet opskrifter og bagt magiske kager samt fremstillet potions, mens andre har skrevet en avis eller…

Forleden var en gruppe drenge fra ISJ´s SFO Liljen på tur til en stor spilbutik.Der blev malet flotte…